Det generelle forsikringsmarked har i mange år været præget af, at der en nogle store leverandører som på grund af en god kapital har muligheder for at sætte præg på markedet gennem intens markedsføring, reklamer og direkte påvirkning.
Denne måde at nå ud til kunder og forsikringsmæglere er kostbar og tidskrævende, men tilgodeser de store aktører på en måde, der kan siges at være fastholdende for markedsandele og gøre mulighederne for nye leverandører mindre attraktive. Der skal formodentlig debatteres grundigt mellem ledelse og investorer før det besluttes at investere i at være tilgængelig på markedet, idet det hidtil har været forbundet med store omkostninger at ”bryde isen” for et nyt produkt og/eller en ny leverandør.
Denne effekt gør nok forsikringsmarkedet mere stabilt, men til gengæld mindre attraktivt for forsikringskøberne idet der dermed er et begrænset udbud og mindre konkurrence på markedet.
Mæglerne gør en stor indsats for at fremme konkurrencen, men hvis man ikke som mægler kan formidle en betydelig portefølje, så er der ikke så mange leverandører som vil vove sig ud i nye eventyr.
En række selskaber har forsøgt sig i nicher og på enkeltprodukter, men desværre med mindre held, hvilket har ført til alt fra tilbagetrækning af produkterne til direkte konkurs. Det har typisk være agenturerne der har haft størst succes med at introducere noget nyt i markedet, men deres volumen er dog beskedent i forhold til det samlede marked.
Der er opstået en række forsikringsplatforme i de seneste år. Platformene har primært taget sigte mod det private marked og nogle har arbejdet efter ”få tre tilbud” eller ”sammenlign tilbud” på et begrænset antal produkter – typisk autoforsikring eller standard privatforsikringer.
Der har været mest succes med digitale platforme, hvor et selskab eller aggregater udbyder et antal produkter og dermed ikke præsenterer en vifte af muligheder, men noget ”lige til dig”.
En løsning som det USA baserede Lemonade, der med 5 standard produkter markedsfører sig på nettet med succes, er ganske typisk og forsøges eftergjort i mange lande.
Hedvig er et eksempel herpå, de har i 2023 trukket sig fra det danske marked og er nu kun i Sverige.
Andre forsøg på digitalisering har primært været baseret på forsikringsselskabernes eksisterende hjemmesider, som så er blevet tilføjet en mulighed for at aflevere data og få et tilbud efterfølgende – eller i færre tilfælde kunne få et tilbud med det samme men så blive kontaktet af en assurandør.
Virksomheder har typisk ikke lyst til at afgive for mange data førend de kan se, om de overhovedet er interesserede og mæglerne har behov for at det er nemt og har normalt ikke behov for at drøfte sagen meget med en UW-person fra forsikringsselskabet.
Der er således ikke mange platforme, hvor det er muligt for forskellige leverandører at lægge produkter ud og selv styre kommunikationen med den potentielle kunde vedr. risikospørgsmål og betingelser etc.
På grund af det lave omkostningsniveau ved en moderne, digital og API-drevet portal er det nu muligt at ”demokratisere” præsentationen af forsikring. Alle kan være med og man er ikke afhængig af et stort marketingsbudget eller opfølgende salg for at komme i kontakt med interesserede kunder og deres mæglere.
Derved skabes interessen ikke ved at forsikringsselskaberne skal benytte ressourcer og tid på ”push” markedsføring, men ved at platformen rækker ud til de potentielle brugere. Omkostningerne for selskaberne kan minimeres og benyttes i andre sammenhænge.
Der bliver derved et mere perfekt marked, idet det i høj grad vil være kvaliteten af produktet i form af betingelser, muligheder for valg af dækninger etc. som styrer hvor konkurrencedygtigt produktet er og hvilket produkt kunderne vælger.
Brand-avarenes og markedsføring af de enkelte forsikringsselskaber med reklamer og direkte salg bliver minde betydende – og på den måde bliver der skabt en vis ”demokratisering” af forsikringsmarkedet.
Goinsure vil forsøge at leve op til målsætningen om at der skal være plads til alle så forsikringsselskaberne kan lægge interessante produkter ud på markedspladsen og de mange forskellige aktører kan teste produkterne og vælge de, der passer bedst til lige netop den aktuelle virksomhed.